Skal, skal ikke?

Kategorier Uncategorized

Jeg sidder  på toilettets iskolde låg. Overvejelserne vælter ind udefra og forvirre mit indre…
På vasken ved min venstre side står et glas med koldt vand. I min højre hånd har jeg min medicin. Blandt min almindelige medicin ligger nu også en lille ny hvid én. Den ser uskyldig ud blandt de farverige depot kapsler men af bitter erfaring ved jeg, at var den uskyldig, havde den nok ikke ligget i lige netop min hånd. Jeg tager omhyggeligt den ene af de farverige kapsler, som rasler som en klapperslange, og fører den op til læberne. Forsigtigt glider den ned i halsen og fortsætter sin færden ned i maven. Det kolde vand føles behageligt og fjerner den værste smag, som kapslen har efterladt sig. Jeg gentager bevægelsen om og om igen indtil det eneste som ligger tilbage i min hånd en den lille nye hvide pille. Tvivlende tager jeg pillen op til læberne og som en klump synker jeg den velvidende, at jeg nu har indtaget mig første pille for bipolær sindslidelse.

For et par uger siden begyndte mit humør drastisk at falde. Jeg havde gevaldige og grådhabile tendenser og symptomer og dagene føltes pludselig enormt hårde og svære at komme igennem. Jeg kom ikke i skole, hvilket resulterede i, at jeg sad alene herhjemme hele dagen. Når Jakob kom hjem fra arbejde sad jeg stadig i sofaen og var ikke kommet meget længere. De huslige pligter blev på må og få lavet men tingene tog bare meget længere tid end de plejede at gøre og overskuddet var nærmest ikke eksisterende. Det værste ved det hele var, at jeg havde svært ved at præciserer, hvorfor jeg var ked af det og hvorfor det hele var så trist.
Min psykiater og jeg blev derfor enige om at prøve at give mig et nyt præparat, som eftersigende skulle virke som en slags quick fix og få mig til at blive glad igen. Den skulle desuden hjælpe ved at øge effekten af Venlafaxinen sådan så jeg ikke behøvede at stige yderligere i dosis.
Hvad min psykiater dog ikke fortalte mig var, hvad medicinen var en pille imod og det var derfor med en meget ubehagelig følelse, at jeg fik pilleæsken stukket i hånden fra den ellers flinke dame bag disken på apoteket.
På æsken stod der; Sandra Birkmose Hansen, behandling af bipolær lidelse, 1 tablet før sengetid og teksten ramte mig som en mavepuster. Al luft var slået ud af mig, hvilket medførte, at jeg stod krampeagtig tilbage og prøvede at få fremstammet at hun måtte havde taget noget forkert medicin for jeg skulle ikke have noget mod Bipolar sindslidelse.

Sådan foregik mit besøg på apoteket og havde jeg ikke boet lige ovenover det var jeg sikker på, at jeg havde stået der endnu.
Jeg var så forvirret og fortvivlet for pludselig havde en eller anden bagklog psykiater valgt at putte endnu en psykisk sygdom ned over hoved på mig og bare tanken om at det nu skulle være min nye virkelighed, at leve med ikke blot en depression men også med en Bipolar lidelse oveni var nok til at ødelægge mine ønsker om en hvilket som helst fremtid overhovedet…

Jeg sidder derfor atter på toiletbrættet og har nu taget beslutningen om, at jeg vil prøve at tage medicinen også selvom, at jeg i første omgang var meget skeptisk og fortvivlet omkring det. Jeg har valgt at gøre det og hvem ved, måske er den bagkloge psykiater ikke så dum alligevel eller måske er jeg maniodepressiv? Tiden må vise det men for nu kan det kun gå en vej frem og det er opad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *