Hvad hører du, når du lukker alle andre sanser ude.

Kategorier Tanker fra en Psykisk syg

Prøv at luk øjnene og slap helt af. Slip alle tanker, der kører rundt i dit hoved. Hvad kan du høre? 

Børn der leger ude i gården?
En flok mænd, som snakker nede på gaden?
En ambulance i det fjerne?
Din nabo, som skyller ud i toilettet?
Kan du høre regnen på husets tag?
Eller en bil, som bakker ud fra parkeringspladsen?
Måske en cyklist, som ringer med klokken?
Eller en bil, der dytter?
En dame, som hoster højlydt?
En pige, som synger?
Kan du høre bladene, som blæser i vinden?
En familie, som griner højlydt?
Eller kan du ingen ting høre?
Ingenting, udover stilheden?
Nu skal jeg fortælle dig, hvad jeg hører.

Jeg hører mit hjerte banke hårdt i brystet.
Jeg hører det banke regelmæssigt og i en hurtig rytme.
Jeg hører, hvordan det arbejder på fuld tryk.
Jeg hører mit eget åndedrag.
Mit eget tunge åndedrag.
Jeg hører, hvordan jeg tripper med foden mod gulvet.
Hvordan brædderne under foden giver efter og knirker.
Jeg hører et ekko af min egen stemme inde i mit hoved.
Min egen stemme, som lyder ked af det.
Min stemme græder og har svært ved at sige noget, men får fremstammet to ord.
Jeg hører ordene for mig, som et ekko der går igen og igen.
“Hvorfor mig?”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *