Fra depressiv til bipolar

Kategorier Tanker fra en bipolar

Det er tirsdag den 26. Marts og klokken er 12:28.
Jeg er netop blevet færdig med mødet på center for affektive sindslidelser, som ligger på Riget.
Jeg sidder på en bænk og prøver at rydde op i mine tanker. De bevæger sig alle rundt, som de flyvende nøgler fra den første Harry Potter film, hvor Harry skal igennem en række øvelser, så han kan komme frem til voldemord og de vises sten, og netop mens jeg tænker dette forsvinder en anden tanke fra min bevidsthed.
Jeg lukker øjnene og lader solens stråler bade mit ansigt, så lyset for mit indre øje bliver helt rødt. Jeg tager en dyb indånding og nyder stilheden. Prøver at vænne øjnene til at se lyset i mørket.
En fugl kvidrer i det fjerne og jeg lader mig forføre af dens sange. Lukker alt andet ude, på nær den.

Og her sidder jeg så. På en bænk lige ude foran Rigshospitalet og prøver at samle tankerne, mens jeg lytter til en fugl kvidre, men én tanke bliver ved med at stedfæstne sig i mig. Jeg er bipolar.

Bip…. Bip…. Bip…. siger telefonen alt imens jeg venter på, at min mor tager røret.
“Hallo”, siger hun, og i samme sekund bryder min stemme ud i gråd. “Jeg er Bipolar. Mor, jeg er bipolar”.
“Åh skat. Åh min lille skat. Hvad sagde han”, svarer hun.
“Han stillede en masse spørgsmål ligesom sidste gang”, hører jeg min stemme sige.
“Han spurgte om, hvordan min uge har været og jeg viste ham alt det jeg havde skrevet ned”.
De sidste fire dage har været gode. Jeg har været glad og på. Sådan rigtig på. Overgearet fyldt med energi og med hovedet fyldt med diverse projekter.
“Jeg svarede så godt jeg kunne på alle hans spørgsmål, men jeg havde svært ved at huske halvdelen af det, og han begyndte at fortælle mig om det gruppeterapiforløb de tilbyder på stedet”.

“De fleste patienter går hos os i ca. 2 år, men du skal forvente, at du kommer til at gå her en del længere”, siger overlægen.
“Din medicin historie gør at din situation bliver en anelse mere kompliceret”.
“Tror du jeg er bipolar”, spørger jeg.
“Ja, det tror jeg, at du er”, svarer han.
“Tror du jeg har blandingstilstande?”.
“Ja, det kan meget vel være”.
“Bliver jeg nogensinde rask?”.
“Det er et vanskeligt spørgsmål at svare på”, siger overlægen.
“De fleste lærer ligesom bare at leve med symptomerne”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *