Brevet til min bedste ven

Kategorier Uncategorized

Min kæreste Jakob.

Det er nu tyve dage siden, at du gjorde det forbi mellem os.
Tyve dage, og jeg kæmper stadig en umulig kamp med sorgen deraf, hvilket jeg vil gøre i lang tid endnu.
Efterskælvende er enorme og kan stadig ryste mig ud af kurs, især når jeg mindst venter det.
Og selvom jeg sommetider kan fornemme et smil på mine læber, så ved jeg at ensomheden, tomheden og tristheden banker på så snart jeg er alene og den rammer mig hårdt og pludseligt med 120 km/t og ødelægger hver en celle indeni mig og først da går det op for mig at dette er et mareridt jeg aldrig vil vågne af, for dette er sandheden.

Mens tårerne løber ned ad kinderne, sidder jeg med min nye computer i skødet og skriver dette brev til dig.
Et brev som til dels er fordi at det er vigtigt for mig at du ved, hvor stor pris jeg sætter på alt, hvad du har gjort for mig gennem årene og til dels er fordi, at jeg for mig selv er ved at lukke et kapitel i mit liv. Et kapitel med fem uforglemmelige år sammen med dig. Et kapitel som er fyldt med minder, drømme og øjeblikke jeg har haft i dit selskab. Et kapitel fyldt med kærlighed, men også et kapitel, som nu skal lukkes i så jeg atter kan komme videre i mit liv – også selvom jeg måske ikke har lyst til det lige nu.
Du skal vide at dette kapitel er det mest betydningfulde og dyrebare kapitel jeg har i min bog og jeg vil passe på det resten af mit liv for det gemmer på et indhold jeg aldrig ville havde været foruden. Et indhold, hvor du og jeg blev til vi og et indhold, hvor vi atter gik hver vores vej, som to individer, et du og et jeg.
Det er derfor også ekstra svært for mig for alvor at lukke dette kapitel i, for det er velvidende at det måske aldrig bliver åbnet igen.

Alt føles underligt…
Forblændet af sorg kaster jeg mit anker over bords i håb om at du måske vil gribe det. Men det gør du ikke.
Jeg er så fortvivlet og jeg er sur på dig.
Sur over at du påføre mig den her smerte.
Sur over at dit fravær er som skåret ind i væggene alle steder jeg kigger hen.
Sur over at du gav mig muligheden for at forelske mig, elske dig og for at bygge et hjem sammen med dig for nu at ødelægge det hele på et split sekund.
Jeg er sur fordi jeg holder så meget af dig.
Sur fordi jeg ikke har været i stand til at gøre DIG glad.
Jeg er sur på mig selv.
Mere sur end jeg er sur på dig, for mit højeste ønske her i verdenen er bare at gøre dig glad og det har jeg, i den seneste tid, ikke været i stand til at gøre.

Men jeg forstår dig også godt og du skal vide, at jeg ikke kan være sur på dig for evigt. Eller på mig selv for den sags skyld.
Jeg elsker dig jo trods alt stadig og det vil jeg altid gøre. Men hellere stoppe mens legen er god for det værste i verdenen ville være at miste dig fuldstændig.

Derfor takker jeg dig også.
Fordi du har beriget mit liv med så meget kærlighed.
Fordi du har turde se mig i øjnene og sige: “Sandra, jeg elsker dig.”
Fordi du har elsket mig betingelsesløst hver dag, alle dage.
Fordi du betyder alverdens for mig.
Fordi du er prikken over mit i.
Fordi du fik mig til at føle mig som den eneste ene.
Fordi du har en evne til altid at få mig til at smile.
Fordi du ved, hvor jeg er mest kilden.
Fordi du formår at gøre min hverdag bare en anelse bedre.
Fordi du ALTID har været der for mig. I både tykt og tyndt. I medgang og modgang.
Fordi du ved præcis, hvad du skal gøre når jeg ikke har det godt.
Fordi du nogle gange bare lytter.
Fordi du kende mig bedre end jeg selv gør.
Fordi du viste mig, hvordan man sætter pris på de små ting.
Fordi du har gjort mig stærk.
Fordi du lærte mig, at livet er værd at leve.
Fordi du om nogen har kæmpet ved mig side.
Fordi du fortæller mig sandheden. Også selvom sandheden nogle gange gør ondt.
Fordi du er som du er.
Fordi vi sætter pris på mange af de samme ting.
Fordi vi har samme humor.
Fordi du forklarer mig pointen i vittigheder jeg ikke selv forstår.
Fordi alting føles mere rigtigt sammen med dig.
Fordi du, hver nat, kysser mig godnat.
Fordi ingen er bedre til at nusse mig i håret end du.
Fordi du har udviklet dig mere end du selv aner.
Fordi du accepterer mig, som den jeg er.
Fordi du er min Jakob4ever præcis, som jeg er din Sandra4ever.
Fordi du viste mig, hvad det vil sige at have en god ven.
Fordi du erstattede mine “venne-følelser” for dig, med noget langt mere dyrebart.

Og fordi, at du, er min bedste ven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *